Kommentar:
Hvilket miljøansvar har mennesket overfor Gud, medmennesker, dyr, planter og Jorden?

Forvalterskabstanken er tidligt udtrykt i Bibelens skabelsesberetning:
"Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den."
1 Mos 2,15

Hvordan gør man? Ja, hvordan hænger det sammen? Her giver naturvidenskaben nogle svar på hvordan det hænger sammen med det vi gør og miljømæssige konsekvenser. Den kan også belyse hvad der er sket i fortiden.

Hvorfor gør man? Etik og teologi giver grunde til hvorfor man bør handle således. Naturvidenskaben kan supplere med beregningen af at visse handlinger kan have ødelæggende konsekvenser.

Alternativ klimakonference den 30. november 2009: 

Fra pressemeddelsen: "Med topnavne indenfor videnskab, etik og teologi vil konferencen Arternes oprindelse og bevarelse fokusere på arterne og klodens liv fra begyndelsen til i dag, fra livets start og til verdens klima i dag."

Med denne vinkel belyses og debatteres problemstillinger, som bidrager til en forhåbentlig mere nuanceret og komplet konklusion vedr. det samlede klimaspørgsmål - og jo mere nuanceret og komplet konklusion, jo mere afbalanceret og rationel miljøforvaltning. 

Se pressemeddelse og program.

Så oprandt dagen

hvor vi kan fejre 150-årsdagens for udgivelsen af Darwins Arternes Oprindelse, eller som den oprindeligt hed On the Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life by Charles Darwin MA.                                                                                                Det kommer nok ikke som den store overraskelse. Hvad der derimod kan være nok så overraskende, er at vi dermed også kan fejre rund fødselsdag for at troen er blevet knæsat som princip inden for visse forskningsgrene.                                                       Troen?! Ja, eller formodningen. For formodningen eller antagelsen er blevet et bærende princip inden for udviklingslæren.                                                                              Det er åbenbart ikke ret mange der i dag er klar over at Darwin af sine naturforskerkolleger allerede efter udgivelsen af førsteudgaven af Origin blev bebrejdet at han ikke overholdt tidens ideal for god, videnskabelig argumentation. Klarest er det udtrykt af en mand Darwin i høj grad beundrede, John F. W. Herschel, og af Adam Sedgewick. Førstnævnte kaldte Darwins hovedværk for “Loven om Hulter til Bulter” (The Law of Higgledy-Piggledy) og Sedgewick kom med følgende sønderlemmende kritik: Many of your wide conclusions are based upon assumptions which can neither be proved nor disproved, why then express them in the language and arrangement of philosophical induction? (The Correspondence of CD vol 7, 396-398.)Eller for at sige det på dansk: Sedgewick bebrejder altså Darwin at han i Arternes Oprindelse har forladt Bacons ideal selvom han “iklæder sin argumentation induktionsprincippet”. Og Bacons metode ser sådan ud:

• Først indsamling af data, derefter
• konklusion og
• opstilling af hypotese.

• Præmis 1: Inden for relativt kort tid er der frembragt stor variation inden for husdyravlen (“proven variation under domestication”).
• Præmis 2: Der har været meget lang tid til rådighed for en grænseløs variation i livets historie (“endless variation plus time in nature”).
• Konklusion: I løbet af livets historie er der frembragt en meget stor variation af livsformer – så stor at der i virkeligheden engang var en fælles oprindelse der ved variation gennem tiden har ført til alle livsformer (“evolution and common descent of all life”).

Den faglige kritik

Så når man i dag tror at Darwins 2-bindsværk alene mødte modstand fra religiøst hold, holder den altså ikke. Den faglige kritik var massiv fra dag et! Og skulle 150-årsdagens få en til at lide af den vrangforestilling at Darwins hovedværk har stået uforandret i alle disse år, bør man tænke over det faktum at bogen kun holdt i meget kort tid. 44 dage, for at være helt præcis. Så kom den første omskrivning. Og netop fordi Darwin ville imødegå sine “dumme anmeldere” så de i det mindste kunne forstå “hvad jeg har ment”, blev Origin omskrevet temmelig voldsomt op til og med 6. og sidste udgave. 

Ideen om selektionen

Endnu en trosartikel vi passende kan tage fat på ved dette 150-årsjubilæum har med ideen om den naturlige selektions forklaringsformåen at gøre. Denne naturlov1)      er ikke Darwins opfindelse2)      forklarer ikke dét Darwin troede den kunne3)      kom Darwin selv til at tvivle mere og mere på Darwin nævner selv en række forskere som var inde på de samme ideer som han og indrømmer blankt at det ikke var ham der fandt på “den naturlige selektion”.Og i og med at han skrev sig igennem sine seks versioner af Origin, følte han behov for at indføre “hjælpemekanismer” til sit selektionsbegreb. Oven i købet i en sådan grad at de fleste i dag er enige om at Darwin i meget høj grad nærmede sig den rene, skinbarlige lamarckisme, altså troen på at erhvervede egenskaber nedarves; at fordi smeden har fået store muskler ved sit grove arbejde, bliver hans søn født med større armmuskler end skrædderens.Men på trods af at Darwin mere og mere gik bort fra den naturlige selektion som forklaringen, er den i dag blevet første trosartikel i evolutionslærens tankebygning. Den kan ganske enkelt forklare alt. Ja, ikke nok med det. Den er nærmest guddommeliggjort. I en diskussion af Bedstemorhypotesen (læs mere herom i Origo 115) tillægges den fx evner som overgår selv menneskers kreative tænkning. Denne hypotese er, kort fortalt, opstillet for at forklare paradokset med “hvorfor evolutionen har tilladt kvinder” at leve videre i bedste velgående som bedstemødre, altså efter at menopausen er indtrådt. I en artikel i Weekendavisen fra 31/12 2008 hedder det om den naturlige selektion:“Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker [end de antropologer som er i opposition til bedstemorhypotesen] fordi den har haft millioner af år til at lave sine beregninger. Den konkluderede at fordelene ved menopause oversteg ulemperne, og at kvinderne kan gøre mere ved at gøre mindre.”Det er da en bekendelse der vil noget. 

Darwins forudsigelser

I øvrigt tror man også at mange af Darwins forudsigelser holder stik den dag i dag.Han var fx helt overbevist om at ingen arter er undtaget evolutionens forandringsprocesser i årmillionernes løb. Han troede ikke på at vi ville kunne finde “levende fossiler”. Han mente ikke man ville kunne se den artstabilitet i fossilrækken vi i dag kan konstatere med guldsmeden, hajen, Den blå Fisk og utallige andre eksempler.   

Arven efter Darwin

Så dét vi i dag kan fejre, er altså at troen er blevet argument i den videnskabelige diskussion:Troen på

• stoffets selvorganisering
• den første celles skabelse ud af det blå (på trods af at Darwin nævnede Skaberens medvirken)
• at programmering kan opstå af sig selv
• at “robotter” (godt nok på mikroplan) kan forbedres vha. fejl i koden
• samt de mere eksotiske credoer og sådan er det bare-forklaringer

• at uorganisk stof af sig selv kan blive til organisk?
• at cellen med dens 1.000-vis af bio-robotter i nanoformat lidt efter lidt kan springe levende ud af en serie tilfældigheder?
• at programmering kan forbedres vha. en række tilfældige fejl i koden (for mutationer er alene fejl i koden, også i de ekstremt få tilfælde hvor de er fordelagtige)?
• at robotter (i nanostørrelse) kan fremstille sig selv eller uden videre skifte programmering “når selektionen har dikteret det”?

Smarte forklaringer

Det underlige er at vi åbenbart af Darwin skulle have lært at enhver smart forklaring på et biologisk fænomen er ok blot det holder sig inden for en darwinistisk forståelsesramme (det darwinistiske paradigme), også selv om en sådan forklaring er i strid med naturlovene eller den almenmenneskelige sans for hvad der er rimeligt.Det tror jeg godt han ville have sig frabedt. Han opstillede nemlig helt tydelige kriterier for hvad der skulle kunne få hans teori til at falde: Det ville den hvis det skulle vise sig at de bittesmå lidt efter lidt-forandringer ikke kan opbygge de forskellige komplicerede livsformer.Og hvad mere er, jeg tror også Darwin ville have set på kritikernes argumenter, frem for som det nu er blevet comme il faut, at skyde en kritikers standpunkt ned blot med henvisning til vedkommendes tro eller overbevisning. (I dag er det fx mere relevant at forholde sig til om kritikeren er darwinist, IDist eller creationist, frem for at se på de fakta han lægger frem om de naturlige grænser for evolution.)Jeg tror Darwin i dag ville være enig i at det er hans disciple der står med bevisbyrden når de påstår at højkompliceret design (som fx den levende celles indretning) ikke er tegn på intelligens. I alle andre tilfælde når vi i vores hverdag møder design, er vi ikke i tvivl om at der står en eller anden form for intelligens bag.Ikke et sekund.

Origo, 24. nov. 2009, Knud Aa. Back

Førsteudgaven af Origin kan findes her:

Darwin, C. R. 1859. On the origin of species by means of natural selection, or the preservation of favoured races in the struggle for life. London: John Murray. [1st edition]http://darwin-online.org.uk/content/frameset?itemID=F373&viewtype=text&pageseq=1

Den første danske oversættelse:

Charles Darwin: Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen. Efter Originalens Femte Udgave. Oversat af J. P. Jacobsen. Kjøbenhavn. 1872.

http://darwin-online.org.uk/content/frameset?itemID=F643&viewtype=text&pageseq=1

Wilhelm L. Johannsen (1857-1927), professor ved KVL, forskede i arvelighed (genetik). Betegnelsen gen blev indført af ham i 1909.  

Det der sker ved naturlig eller kunstig udvælgelse er kun at en type træder frem af sit skjul i blandingen. Udvælgelsen er altså ikke i stand til at frembringe noget nyt. Den kan kun udskille noget som allerede eksisterer. Høns med 15 cm hale kan få afkom som varierer fra 12 til 18 cm. Afkom med 18 cm giver i næste led variationer fra 15 til 21 cm, de med 21 cm variationer giver fra 18 til 24 cm. Gennemsnitspunktet kan altså forskydes ved kunstig udvælgelse. Men grænsen for forskydningen bliver nået i løbet af få generationer, og så indtræder der gerne et helt eller delvist tilbageslag til udgangsformen eller til det oprindelige udgangspunkt.

Det er fuldstændigt evident at genetikken har fjernet grundlaget fra den darwinske udvælgelseslære.

Uddrag (oversat fra norsk) fra Per A. Larssen: Darwin's lære faller. Prokla-Media 2004. Side 37-38.

Francis Galton (1822-1911), Charles Darwins halvfætter, undersøgte hvordan en bestemt egenskab hos en organisme eller et organismepar (kønnet formering) fordelte sig hos afkommet. Det viste sig at forældrepar fik børn af varierende højde, men at små forældrepar gennemsnitligt fik børn der var noget større end dem selv, og store forældrepar gennemsnitligt fik børn der var noget mindre end dem selv, hvilket ses her:

Gennemsnitshøjden i England omkring 1870erne (ifølge Galton's undersøgelse) var altså ca. 174 cm (midtergruppens højde).

Gruppen af forældre med den mindste højde (ca. 164 cm) havde fået børn af varierende højde, men med gennemsnitshøjden ca. 167 cm. Undersøgelsen viste altså, at egenskaben højde havde en tendens til at slå tilbage mod gennemsnitshøjden. Den samme regel fandtes at gælde for en række dyr og planter og adskillige egenskaber og så ud til at være en almengyldig lov: Galton's tilbageslagslov.

Reference: Dr. Fr. Weis: Livet og dets love. En fremstilling af den almindelige biologi. 2. udgave. M. P. Madsens Boghandel (Rechtwig & Tryde), 1923. Side 703-704.