|
Skrevet af .f
|
| Ursuppeteori. | | | Hvilken type uratmosfære kunne bedst bidrage med "små molekyler" til en ursuppe, hvorfra der "kunne" dannes større molekyler? ”oxiderende” uratmosfære
(ligesom Jordens nuværende atmosfære)
| ”neutral” uratmosfære
(ligesom nuværende vulkangas)
Holland, Abelson (1960erne) | ”reducerende” uratmosfære
Oparin-Haldane hypotese (1920erne) | N2
O2
CO2
H2O(g) | H2O(g)
CO2
N2
lille mængde H2 | CH4
NH3
H2 (idé: stor H2-mængde ligesom instellare gasser)
H2O(g) |
Tabel 1. 3 uratmosfærescenarier. | | | ”fælles for de 3 typer”.
Vanddamp i toppen af atmosfæren vil være kilde til lidt H2-dannelse:
 (reaktion 1)
Brintgas i atmosfæren vil p.g.a. gasmolekylernes store hastighed hurtigt undslippe til rummet.
Små organiske mokyler kan ved tilførsel af energi (gnist, lys, …) danne større organiske molekyler:
 (reaktion 2)
De store organiske molekyler i levende væsener ødelægges ved tilstedeværelse af iltgas (spontan oxidation). I kroppen findes et enzym: superoxid dismutase, som forhindrer ilten i at komme til de store organiske molekyler.
Data fra de geologiske lag er for utilstrækkelig eller tvetydig til p.t. at kunne afgøre uratmosfærens sammensætning. | | | ”reducerende”.
Eftersom en oxidationsproces af glukose:
 (reaktion 3)
fører til at et større molekyle bliver til mindre molekyler, må en tænkt opbygning af et større molekyler fra mindre molekyler kræve den omvendte proces som er en reduktion af kuldioxid i ”iltfri” atmosfære, eks.:
 (reaktion 4)
(hvor iltgassen bagefter bortskaffes / bindes til mineraler?)
Oparin-Haldane hypotese (1920erne).
En reducerende uratmosfære bestående af små reducerede organiske gasmolekyler: CH4, NH3, H2 og H2O(g). Det forholdsvis store H2-bidrag postuleres, så Jordens atmosfære kommer til at ligne de instellare gasser.
Gasser + lyn danner organiske stoffer, som udvaskes i vand og danner ursuppe.
 (reaktion 5)
Miller-Urey eksperiment (1953 og senere). Oro-eksperiment. Murchisonmeteorit.
Forsøg på at afprøve Oparin-Haldane hypotese. En gasblanding: CH4, NH3, H2 og H2O(g) udsættes for opvarmning, stadige gnister, afkøling og vask i vand. Blandingen recirkuleres i en uge.
Efter 1 uge var vandet mørkerødt og grumset. Ved analyse viste det sig at:10-15 % af C-atomerne nu havde dannet organiske molekyler (ved reaktion 4)
2 % af C havde dannet de 2 mindste aminosyrer: glycin og alanin (formler: DB s. 41), som også findes i levende organismer.
8-13 % havde dannet simple organiske forbindelser, som ikke findes i levende organismer.
Forsøget blev gentaget nogle år senere med ændrede betingelser og analysen viste denne gang:- små mængder aminosyrer (13 af de 22 kendte) – mest glycin
- andre organiske forbindelser, der findes i levende celler.
- andet
I 1961 udførte Juan Oro et lignende forsøg, denne gang med HCN, NH3 opløst i vand i reaktionsbeholderen fra starten af.
Analysen viste senere: - relativ stor mængde adenin, som også findes i levende organismer som en af de 4 ”kode”-baser i DNA.
Nogle indvendinger: - lynnedslag på Jorden er ikke (og har ikke i fortiden været) så hyppige som i laboratorieeksperimenterne.
- Aminosyrerne dannes i forholdet 50% ”venstre”-form og 50% ”højre”-form. I levende organismer findes kun den ene af formerne. Aminosyrekoncentrationerne er ”for små” til at danne dipeptid i nogen særlig mængde (et protein er et polypeptid):
 (ligevægt 6) - Tilstedeværende vand presser ligevægt over mod venstre.
- energitilførslen er ikke (og har ikke i fortiden været) så stor som i laboratorieeksperimenterne.
Murchisonmeteoritten (Australien 1969) indeholdt bl.a. over 90 forskellige aminosyrer, hvoraf 19 er kendt fra Jorden. Tilstedeværelsen af UO2 (uraninit) på Jorden peger på en reducerende uratmosfære m.h.t. dets dannelse. | | | ”neutral”.
Holland, Abelson (1960erne).
Idé: uratmosfæren lignede de nuværende vulkangasser, d.v.s. H2O(g), CO2, N2, H2.
(Den lille mængde brintgas undslipper hurtigt til rummet.)Dermed var uratmosfæren ikke præget af CH4 og NH3 og der manglede også et reduktionsmiddel. | | | ”oxiderende”.
Når fotosyntesen findes danner den iltgas:
Det kan forklare den nuværende iltrige oxiderende atmosfære, hvis man kan forstå hvor fotosyntesen kom fra?
De ældste klipper på Jorden (V.-Grønland, dateret til ca. 3,8 mia. år) peger på en oxiderende uratmosfære (Clemmey, Badham).
Jordens metaloxider peger på en oxiderende uratmosfære.
”Det er dogmatisk at påstå en iltfri uratmosfære.” (Måske har uratmosfæren været oxiderende til nogle tider og reducerende til andre?) | | | | Indsend kommentarer. |
|
|
Senest opdateret ( Søndag, 29 November 2009 17:37 )
|
evolutionslæren kritik alternativer 
